27/08/2026
Det begynder at ligne en tradition – og en god en af slagsen.
I går trak vi endnu engang i både logo-trøjer og løbesko for at deltage i DHL-stafetten i Skalborg. 🏃
Vores seje gå- og løbehold var klar fra start, og som eftermiddag blev til aften, heppede vi hinanden godt over målstregen.
Undervejs fik vi også både hilst og heppet på samarbejdspartnere og gode venner, og det er noget, vi sætter stor pris på. Det er netop fællesskabet og de gode relationer der er med til at gøre DHL til noget helt særligt.
Det er svært at gøre en god tradition bedre – men i år kunne vi tanke depoterne op med de lækreste burgere fra Den muntre gris. Den perfekte afslutning på endnu en vellykket stafet. 🍔🍟
Tak til hele vores seje team for endnu en DHL-aften med højt humør, stort engagement, og en holdånd der smitter. Vi glæder os allerede til næste år.
Tak til Jan fra Movewell for igen i år at sørge for at både Fusion trøjer og logoer stod PIV skarpt! 🤗