04/09/2026
Hvem ville dine kolleger stemme på? 🏆
Til vores årlige ledsagerfest, der denne gang fandt sted på skønne Hotel Koldingfjord, er der mange traditioner.
Der er kollegaer, ægtefæller og kærester samlet på tværs af hele virksomheden. Aktiviteter og herlige indslag. Og så er der rigeligt med grin undervejs. 🚤🏹🍻
Men ét punkt på programmet er noget helt særligt; kåringen af årets bedste kolleger
Prisen blev skabt af medarbejderne for år tilbage som en måde at hylde de mennesker, der gør hverdagen bedre for andre.
Dem, der hjælper uden at blive bedt om det.
Dem, der deler deres viden.
Dem, der spreder godt humør.
Og dem, der får fællesskabet til at hænge sammen.
Og i år gik hæderen til:
🏆 Morten Frederiksen
Kollegaen, der altid møder andre med energi, godt humør og en imponerende evne til at bevare roen, når tempoet stiger. Han tager gerne nye udfordringer på sig, samler folk omkring sig og er kendt for et konkurrencegen, der får de fleste til at tænke sig om en ekstra gang, før de udfordrer ham.
🏆 Flemming Stenvang Hamborg
En ægte vidensbank og problemløser. Flemming er manden, mange går til, når noget driller, og som altid finder tid til at hjælpe. Gennem mange år har han været med til at udvikle både løsninger, kollegaer og fællesskab. Og så skader det selvfølgelig heller ikke, at han kan tale om biler med næsten lige så stor entusiasme som om teknologi.
🏆 René Fuhlendorf
En kollega og leder med hjertet på rette sted. René er kendt for sin store faglighed, sin hjælpsomhed og sin evne til at få mennesker omkring sig til at lykkes. Han lærer fra sig, løfter andre og er en af de personer, der gør en arbejdsplads til meget mere end bare et sted, man går på arbejde.
Stort tillykke til alle 3 🎉
Og tak til alle de kollegaer, der hver dag er med til at skabe den kammeratlige kultur, vi er stolte af hos os.
Kunne du tænke dig at være med til næste ledsagerfest? 👀
👉 https://elbek-vejrup.dk/karriere/