Pay4it - Mobile Solutions

Pay4it - Mobile Solutions Pay4it byder velkommen til en helt ny verden indenfor mobilbetaling, styring af maskiner, opsamling af data og mange andre former for udnyttelse af mobilen

På denne Facebookside vil du kunne få et indblik i fremtidens betalingsløsninger fra branchens mest innovative virksomhed.

Vidste du, at Pay4it leverede betalingsløsningen til Gravity Beach Festival, som fandt sted den 11. juli på Amager Stran...
21/07/2026

Vidste du, at Pay4it leverede betalingsløsningen til Gravity Beach Festival, som fandt sted den 11. juli på Amager Strandpark?

4.000 gæster mødte op til en fantastisk technofest fra kl. 15 til kl. 23 i strålende solskin.

Det var syvende gang, at Gravity valgte Pay4it som betalingsleverandør til deres teknoevent. Tak for tilliden!

Betalinger til festivaler stiller store krav til både kapacitet og drift. Der skal håndteres mange transaktioner på kort tid og fordelt på flere salgssteder – samtidig med at løsningen skal være enkel at bruge for både personale og gæster.

Hos Pay4it kan vi klare alle typer events og festivaler, uanset størrelse – også arrangementer, der strækker sig over flere dage. Vi medbringer alt nødvendigt udstyr, så betalinger kan gennemføres hurtigt og sikkert. Pay4it er godkendt af Finanstilsynet, hvilket sikrer tryghed og sikkerhed i alle transaktioner.

Tak til Gravity CPH for et godt samarbejde – vi glæder os til mange flere events sammen. Vi ser allerede frem til den næste teknofest den 3. oktober 2026 i Tap 1 København.

12/03/2026

Vi søger ny support til vores team i Kolding. Er det dig eller kender du en?
Må meget gerne deles 😊

Kundeservicemedarbejder til fremtidens digitale betalingsløsninger
Vi har travlt med nye spændende projekter og mangler en energisk og engageret kollega til vores dygtige supportteam. Hvis du brænder for at udvikle fremtidens digitale betalingsløsninger og trives i en udadvendt rolle med direkte kundekontakt, så passer du perfekt ind i teamet.

Om Pay4it
Vi er en dynamisk vækstvirksomhed, der udvikler kontantfri betalingsløsninger til kunder over hele landet. Vi har bl.a. udviklet betalingssystemer som Skolepenge, MyWallet og Klubkort København, og integrerer betalingsteknologier som MobilePay, SMS, mobil apps og NFC-teknologi.

Om jobbet
Din primære opgave bliver kundeservice og support af vores kunder i samarbejde med dine kollegaer i teamet. Det er vigtigt at du er omstillingsparat og er en teamplayer der bevarer overblikket når vi har travlt. Vores kunder er vidt forskellige og derfor skal du have en veludviklet evne til at møde alle typer mennesker i øjenhøjde.

Dine arbejdsopgaver:
• Administrere kundehenvendelser effektivt via mail og telefon
• Identificere muligheder for at øge kundetilfredsheden

Dine kvalifikationer og kompetencer:
• Du er detaljeorienteret og struktureret i dine arbejdsprocesser
• Du har flair for IT og er fortrolig med at sætte dig ind i nye systemer
• Du har forståelse for kundeservice og har gerne erfaring med support
• Du har en professionel tilgang til kunder og fastholder den gode tone i alle situationer
• Du skriver og taler dansk og engelsk
• Du har gode samarbejdsevner, er selvstændig og fleksibel
• Du er indstillet på at arbejde på vores kontor i Kolding midtby

Vi tilbyder:
• Spændende arbejdsopgaver i et dynamisk og handlingsorienteret miljø
• Mulighed for at sætte dit eget præg på dine arbejdsopgaver
• En meget fleksibel arbejdsplads med 9 dygtige og sjove kollegaer samt frokostordning

Hvis du er interesseret, så send hurtigst muligt din ansøgning og CV til [email protected]. Arbejdstiden er ml 30 og 37 timer om ugen fordelt på hverdage mellem kl. 8.00 – 17.00. Arbejdstiden fastsættes efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Lykke Rasmussen 2784 0018 eller Rene Lundbæk 2784 0019.

Adresse

Saxovej 18
Kolding
6000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Pay4it - Mobile Solutions sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Pay4it - Mobile Solutions:

Genveje

Del