28/08/2026
For snart 30 år siden begyndte historien om Logos Consult A/S.
Siden da har vi opbygget en virksomhed med dygtige medarbejdere, stærke kunderelationer og en fælles ambition om at skabe ERP-løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder.
I dag tager vi hul på et nyt kapitel: Logos Consult bliver en del af CCIT Group.
CCIT Group har en årlig omsætning på mere end 750 mio. kr. Som en del af koncernen får vi flere kompetencer og større muskler til at udvikle vores forretning – blandt andet inden for ERP, AI og automatisering.
Samtidig bevarer vi det, der gør Logos Consult til Logos Consult. Vi fortsætter med vores nuværende ledelse, medarbejdere, navn og brand.
Som vores administrerende direktør, Peter Frøbert, siger:
”Det Logos Consult, du kendte i går, er det samme Logos Consult, du møder i morgen.”
For Peter Frøbert og Flemming Mortensen har det været afgørende at finde den rette partner:
”Det har været afgørende for os at finde en partner, som både kan være med til at udvikle Logos Consult og samtidig respekterer den virksomhed, kultur og de kunderelationer, vi har bygget op.”
I CCIT Group bliver vi en del af en større familie, som blandt andet tæller Business Central-virksomheden Nubiz A/S med Nevenka Schroeder og Thomas Klavsen samt AI-virksomheden Discoverr.
Hans Dürke Bloch, Group CEO i CCIT Group, ser store muligheder i kombinationen:
”Vi har en meget klar ambition om at bygge en betydelig forretning inden for ERP og AI. Med Logos Consult og Nubiz får vi to stærke Business Central-forretninger med dygtige mennesker, stærke kunderelationer og stor faglighed. Når vi kombinerer det med Discoverrs AI-kompetencer, begynder det for alvor at blive interessant. Vi kan ikke alene implementere og drive kundernes ERP-platform – vi kan også bruge AI og automatisering til at skabe markant mere værdi oven på den.”
For vores kunder betyder det, at de fortsat møder de samme mennesker og får den samme rådgivning og service. Fremover står vi samtidig med endnu flere kompetencer og muligheder i ryggen.
Vi glæder os til at fortsætte rejsen som Logos Consult – nu som en del af CCIT Group.
Du kan læse mere her: https://logosconsult.dk/nyheder/logos-consult-bliver-en-del-af-ccit-group/
𝑃𝑎̊ 𝑏𝑖𝑙𝑙𝑒𝑑𝑒𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑣𝑒𝑛𝑠𝑡𝑟𝑒: 𝐹𝑙𝑒𝑚𝑚𝑖𝑛𝑔 𝑀𝑜𝑟𝑡𝑒𝑛𝑠𝑒𝑛 (𝑈𝑑𝑣𝑖𝑘𝑙𝑖𝑛𝑔𝑠𝑐ℎ𝑒𝑓 & 𝑃𝑎𝑟𝑡𝑛𝑒𝑟, 𝐿𝑜𝑔𝑜𝑠 𝐶𝑜𝑛𝑠𝑢𝑙𝑡), 𝑃𝑒𝑡𝑒𝑟 𝐹𝑟ø𝑏𝑒𝑟𝑡 (𝐶𝐸𝑂, 𝐿𝑜𝑔𝑜𝑠 𝐶𝑜𝑛𝑠𝑢𝑙𝑡), 𝐻𝑎𝑛𝑠 𝐷𝑢̈𝑟𝑘𝑒 𝐵𝑙𝑜𝑐ℎ (𝐺𝑟𝑜𝑢𝑝 𝐶𝐸𝑂, 𝐶𝐶𝐼𝑇 𝐺𝑟𝑜𝑢𝑝), 𝑁𝑒𝑣𝑒𝑛𝑘𝑎 𝑆𝑐ℎ𝑟𝑜𝑒𝑑𝑒𝑟 (𝐶𝑂𝑂, 𝑁𝑢𝑏𝑖𝑧), 𝑇ℎ𝑜𝑚𝑎𝑠 𝐾𝑙𝑎𝑣𝑠𝑒𝑛 (𝐶𝐸𝑂, 𝑁𝑢𝑏𝑖𝑧) 𝑜𝑔 𝑇ℎ𝑜𝑚𝑚𝑎𝑠 𝐿𝑢𝑑𝑣𝑖𝑔 (𝐺𝑟𝑜𝑢𝑝 𝐶𝐹𝑂 / 𝑉𝑖𝑐𝑒 𝐺𝑟𝑜𝑢𝑝 𝐶𝐸𝑂, 𝐶𝐶𝐼𝑇 𝐺𝑟𝑜𝑢𝑝).