SimHerd

28/10/2026

Nyt værktøj skal hjælpe med at gøre forebyggelse mere målrettet og økonomisk gennemskuelig.! 🌱🐄

KLIMAKS-projektet nærmer sig sin afslutning, og vi ser tilbage på et spændende forsknings- og udviklingsforløb med masser af ny viden og vigtige perspektiver for fremtidens mælkeproduktion.

Et centralt mål i projektet har været at undersøge, hvordan forebyggelse af ketose, yver- og klovlidelser kan bidrage til både bedre dyresundhed, en stærkere økonomi på bedriften og et reduceret klimaaftryk.

En af vores vigtigste leverancer er et beslutningsstøtteværktøj, der skal hjælpe med at gøre forebyggelse mere målrettet og økonomisk gennemskuelig.

På projektets afsluttende plenumsmøde i sidste uge præsenterede Bodil Højlund Nielsen værktøjet, som skal hjælpe med at besvare nogle helt centrale spørgsmål:

🔹 Hvad koster forskellige sygdomme – og hvad kan der spares ved at forebygge dem?

🔹 Hvor stor effekt skal et forebyggende tiltag have, før det kan betale sig økonomisk?

🔹 Hvilke sygdomme giver det bedst mening at prioritere indsatsen imod?

Målet er at give landmænd og rådgivere et bedre grundlag for at træffe beslutninger om forebyggelse, så indsatsen kan sættes ind dér, hvor den gør størst forskel – for både køerne, økonomien og klimaet.

Projektet har også bidraget med værdifuld viden om sygdomsomkostninger, sygdomsforekomst og sammenhængen mellem mælkeproduktion og sundhed. Samtidig er der udviklet fagligt materiale, som blandt andet kan understøtte dyrlægers videreuddannelse.

En stor tak til vores projektpartnere Arla, Dyrlæger & Ko og Aarhus Universitet for et godt samarbejde, faglig sparring og en fælles ambition om at styrke forebyggelsen i dansk mælkeproduktion. 🙌

Vi glæder os over resultaterne og håber, at projektets viden og værktøjer vil være med til at skabe værdi på kvægbedrifterne fremover!

Har du lyst til at prøve vores nye værktøj - så ræk ud til Bodil på [email protected].

19/10/2026

⭐️⭐️⭐️ 3 Agromek-stjerner til Udsættermodellen ⭐️⭐️⭐️

Vi er både stolte og glade for, at Udsættermodellen har modtaget 3 Agromek-stjerner – det højeste antal, der kan opnås! Vi er blandt de kun 10 virksomheder, der har modtaget denne anerkendelse.

En 3-stjernet nyhed hos Agromek Stars betyder, at produktet eller løsningen vurderes som en banebrydende nyhed i international topklasse.

⭐️ Et nyt værktøj til at vurdere køernes fremtidsværdi

Agromek-stjernerne er tildelt vores værktøj til rangering af køernes fremtidsværdi i DMS. Værktøjet er udviklet i et samarbejde mellem SEGES Innovation, SimHerd og VikingDanmark Ydelsesservice – og giver landmændene et mere nuanceret og økonomisk funderet grundlag for at træffe beslutninger om udsætning af køer.

SimHerd har udviklet Udsættermodellen, en økonomisk model, der tager højde for flere af de væsentligste faktorer i koens livscyklus og beregner dens aktuelle værdi i besætningen. Resultatet er en rangering, der kan understøtte beslutningen om, hvilke køer der bedst kan betale sig at beholde – og hvilke der bør udsættes.

De tre parter har bidraget med hver deres ekspertise:
🔹 SimHerd har stået for den faglige udvikling af beregningerne bag udsætterrangeringen.
🔹 SEGES Innovation har stået for implementeringen af værktøjet. 🔹 Viking Data- og Ydelsesservice har finansieret implementeringen og driften af udsætterrangeringen.

Vi glæder os til at fortælle meget mere om Udsættermodellen og vores øvrige løsninger på Agromek. Kig forbi os i hal Q, og hør mere om, hvordan vi arbejder med at skabe værdi for fremtidens kvægbrug. 🐄

Idag blev det selvfølgelig fejret på behørig vis, med masser af kage!
🍰 🎂🍰 🎂🍰 🎂

Læs mere om Udsættermodellen hos Maskinbladet: https://www.maskinbladet.dk/artikel/93280-nyt-varktoj-kan-se-ind-i-krystalkuglen-og-beregne-koens-fremtidsvardi %C3%A6gbrug

28/09/2026

🐄 SimHerd til Avlsforeningen Dansk Holstein årsmøde

I fredags deltog Magnus, Kresten og Andreas i Dansk Holsteins årsmøde.

Det var en spændende dag med interessante oplæg, nye perspektiver og mulighed for at følge med i, hvad der rører sig i dansk mælkeproduktion.

Vi var også med ude på værtsbedrifterne, hvor vi fik mulighed for at se to rigtigt spændende ejendomme, med mange flotte køer. 🐄

Genetik var selvfølgelig også et stort tema på dagen – og det er tydeligt, hvor vigtig avl og genetisk udvikling er for fremtidens mælkeproduktion. 🧬

For os er det en god måde at holde fingeren på pulsen, stille spørgsmål og blive klogere på de emner, der fylder ude i landbruget.

Tak til Dansk Holstein for en rigtig god dag! 🤝

Og selvfølgelig blev der også tid til en is, inden turen gik hjem på weekend. 🍦😄

21/09/2026

🐄 En dejlig fredag hos SimHerd

I fredags byttede vi den sædvanlige kontordag ud med en teamdag ved Mønsted Kalkgruber.

Vi startede dagen med morgenmad og en god session om forretnings- og produktudvikling for det kommende år. Masser af idéer, gode diskussioner og måske en lettere farlig mængde gule post-its i forhold til den tid, vi har til rådighed. 📒😄

Derefter forlod vi mødelokalet for at få lidt frokost, blandt andet med en smagsprøve på den berømte Grubeost, som lagres nede i kalkminerne.

Efter frokosten gik turen under jorden, hvor vi udforskede minerne, inden vi fortsatte eftermiddagen hos Kresten på landet. Her hilste vi på hans får og killinger, fik kage og kaffe og nød en meget autentisk lydkulisse fra de lokale haner. 🐑🐈🐓☕️

En rigtig god dag, hvor vi fik mulighed for at træde lidt væk fra hverdagen, få nye perspektiver og være sammen som team.

Og med masser af idéer med tilbage til kontoret var det en fredag, der var rigtig godt givet ud. 💡

02/09/2026

Døde slagtekalve koster mere, end du tror

Hvad koster det egentlig, når en slagtekalv dør?

Det er fristende kun at se på prisen på den kalv, man mister. Men det reelle økonomiske tab er langt større. F***r, strøelse, opstaldning, arbejde, behandlinger – og ikke mindst den indtjening, kalven aldrig når at skabe.

For en besætning med 1.000 indsatte kalve viser beregningerne, at:

🔹 2,4 % dødelighed = ca. 222.000 kr. i tab
🔹 5,2 % dødelighed = ca. 481.000 kr. i tab
🔹 10,5 % dødelighed = tæt på 1 mio. kr. i tab

Og de døde kalve er faktisk kun toppen af isbjerget.

Kalve, der overlever sygdom, kan også have dårligere tilvækst, større behandlingsbehov og kræve mere arbejdstid. I beregningerne var nettotilvæksten eksempelvis 67 gram lavere dagligt hos syge kalve – svarende til omkring 20 kg mindre levende vægt efter 300 dage.

👉 God kalvesundhed er derfor ikke kun et spørgsmål om dyrevelfærd. Det er også god økonomi.

Hvad gør I på bedriften for at sikre kalvene en stærk start?

Læs mere i det nye Kalvefokus:

Hvad koster det egentlig, når en kalv dør? Langt mere, end de fleste forestiller sig. For en slagtekalveproducent, der indsætter 1.000 kalve om året, kan 5 % dødelighed koste omkring 500.000 kr. Og de døde kalve er ofte kun toppen af isbjerget.

28/08/2026

🐄 I dag har vi haft en sidste gennemgang af Kresten Johansen præsentation, inden turen går til Hamburg og årets EAAP-konference i Hamburg, som løber af stablen fra d. 7-11 september.

Kresten skal tirsdag eftermiddag præsentere vores arbejde med det nye værdibaseret afregningsmodul i DMS. Prissystemet er udviklet ud fra et ønske om at skabe en mere fair sammenhæng mellem kalvens pris og den indsats, der bliver lagt i den tidligt i livet.

God management giver stærkere og sundere kalve – med lavere dødelighed og bedre slagteresultater. Det skulle gerne være en gevinst for både mælke- og slagtekalveproducenten 🐄🤝

Systemet har nu været i brug i omkring 6 måneder, og vi er klar til at tage erfaringerne med videre ud i verden 🌍

Jehan Ettema repræsenterer også SimHerd på årets EAAP-konference. Han skal præsentere vores udsættermodel, som kan rangere hvilke køer der bør blive i besætningen, og hvilke der bør udsættes, ud fra deres fremtidsværdi:

Vi glæder os til nogle spændende dage med masser af faglig inspiration, gode snakke og forhåbentlig også lidt tid til at nyde Hamburg. 🇩🇪🍻

Er du på EAAP, så tag endelig fat i Jehan eller Kresten, hvis du vil høre mere om vores arbejde.

Vi ses i Hamburg! 👋🐄

21/08/2026

SimHerd på glat is! 🐄📸

I går var hele flokken samlet for at tage nye billeder til hjemmesiden m.m. Det med at være foran kameraet – og ikke bag skærmen – er ikke ligefrem vores yndlingsbeskæftigelse! 😅

Alle overlevede den mere eller mindre traumatiske oplevelse, og vi fik heldigvis også lov til at låne lidt køer til anledningen. 🐄

Nu venter vi bare spændt på det færdige resultat! 📸✨

18/08/2026

Overvejer du et raceskifte frem mod 2034? – Så er det ved at være sidste chance, hvis du selv vil krydse over. ⏳🐄

Der kan være både fordele og ulemper ved at krydse besætningen fra Holstein til Jersey.

En stor fordel er, at man undgår den risiko, der er forbundet med at indkøbe dyr – især hvis der skal købes ind fra flere steder og over flere omgange. Samtidig får man mulighed for at bygge videre på sin egen genetik, så de gode ko-egenskaber gives videre til næste generation. 🧬

En anden fordel kan være leveringssikkerheden. Det vil sige, at ko- og ungdyrantallet kan bibeholdes på et konstant niveau uden større udsving.

Den største ulempe er, at det er en proces, der kan tage mange år at komme helt i mål med. Afhængigt af udskiftningsprocenten kan det tage 7-15 år at skifte alle Holstein-køerne til Jersey. Inden de første Jersey-kryds bliver født i besætningen, går der 9 måneder, og herefter yderligere 24 måneder, inden de får deres egen kalv, som så vil være 75 % Jersey.

I overgangsperioden frem mod 2034 vil der være dyr med forskellige andele af de to racer og dermed køer af meget forskellige størrelser. Det kan give udfordringer ved malkningen – både i malkegrav og robotter – samt med det øvrige inventar.

Det kan lige nås før 2034! ⏳

Går du med overvejelser om at krydse over til Jersey inden 2034, er det med at komme i gang hurtigst muligt. Ved en udskiftningsprocent på 37 % kan det lige nås inden 2034.

I lovgivningen står der, at en besætning betragtes som lillerace, når køerne som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. Det betyder i praksis, at hvis enkelte køer f.eks. kun er 75 % Jersey, vil de veje over 550 kg og dermed være ulovlige at have i stalden.

Det kan derfor blive nødvendigt at slagte nogle af de ældre og største køer i 2034, hvis ikke indkrydsningen bliver sat i gang hurtigst muligt.

Vil du have regnet efter, hvordan det kunne se ud i din besætning? 📞 Så kontakt Ruth Davis Kring på +45 40 51 51 25 eller [email protected].

Foto: Mads Klitgaard Olesen, Foto- og videograf, VikingDanmark

10/07/2026

Efter et travlt forår og en spændende start på året fyldt med simuleringer, scenarieanalyser og masser af snakke om køer og data er det tid til at prøve et nyt eksperiment:

Hvad sker der, når man erstatter simulationsmodeller med is, solskin og et par ugers sommerferie? ☀️🍦

Hos SimHerd holder vi sommerferie i uge 29, 30 og 31. Kresten og Bodil holder dog øje med mails og support i uge 29, inden vi alle holder fri i uge 30. I uge 31 er Jehan tilbage og klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå noget.

Tak til kunder, samarbejdspartnere og alle jer, der følger med i det, vi laver. Vi glæder os til at vende tilbage efter sommeren.

Rigtig god sommer! 💙🐄

07/07/2026

Det er altid spændende, når forskning bekræfter det, vi allerede kan se i vores egne data.

I den værdibaseret beregningsmodul får kalve med en højere vægt ift. deres alder en højere værdi, fordi de typisk har et større potentiale for at vokse og præstere senere i livet.

Det billede bliver nu bakket op af et nyt tysk studie som netop er offentliggjort i Journal of Dairy Science.

Forskerne fulgte næsten 4.000 kvier fra fødsel til anden laktation og fandt, at de dyr, som var lettest ved første kælvning, også var dem, der:

🐄 havde en lav fødseslvægt
🐄 havde mere sygdom som kalve – især diarré og lungebetændelse.
🐄 voksede langsommere og forblev mindre gennem opvæksten.
🐄 ydede mindre mælk i både 1. og 2. laktation.
🐄 havde større risiko for at blive udsat allerede i 1. laktation.

De lettere kvier blev ganske vist lettere drægtige som ungdyr, men den fordel opvejede ikke udfordringer med sundhed, produktion og holdbarhed. Det var også interessant at deres kalve også var mindre end køer, med en højere fødselsvægt. Der er altså også en arvelig komponent i spil.

For os understreger studiet, at fødselsvægten er meget mere end bare et tal ved fødslen. Den siger noget om kalvens potentiale resten af livet. Det stemmer godt overens med vores beregningsmodul, hvor lette kalve generelt forventes at have en lavere livstidsværdi og en større risiko for sygdom.

Reference: Schildhauer, A. et al. (2026). Associations between body weight at first calving and growth, health, reproduction, milk production and culling in Holstein cows. Journal of Dairy Science.